Søg bolig

Sådan søger du en familiebolig
Ønsker du at søge en familiebolig i Generationernes Hus, kræver det, at du skriver dig på ventelisten.

For at komme på venteliste, kan du benytte vores digitale selvbetjenings hjemmeside, Aarhusbolig.dk, som er en fælles opnoteringsside for boligforeninger i Aarhus. Her skal du tegne et medlemskab, hvilket koster 100 kr. om året. 

Det er på aarhusbolig.dk, du skriver dig op til en bolig i Generationernes Hus. Det hele foregår elektronisk, og så snart du er oprettet som bruger, og din betaling er registreret, kan du skrive dig på ventelisten.

Familieboligerne i Generationernes Hus lejes fortrinsvis til familier med hjemmeboende børn under 18 år. Er din familie berettiget til dette fortin, er det vigtigt, at du får det noteret på ventelisten. 

Har du spørgsmål til, hvordan du søger, til fortrinnet, eller vil du vide mere om vores familieboliger i Generationernes Hus, kan du sende en mail til udlejning@bbbo.dk eller ringe på tlf. 89317171. 

 

Sådan søger du en ungdomsbolig
Vores ungdomsboliger i Generationernes Hus udlejes til studerende på ungdomsuddannelse, videregående uddannelse eller erhvervsuddannelse. Man skal være mellem 17 og 35 år på indflytningstidspunktet. Alle ungdomsboliger udlejes gennem ungdomsboligaarhus.dk. 

UngdomsboligAarhus er et samarbejde mellem Kollegiekontoret i Aarhus, boligforeningerne i Aarhus og hovedparten af byens selvejende kollegier. Det gør, at du som ansøger kan søge ungdomsboliger ét sted.

Har du brug for råd og vejledning til at søge, eller vil du høre mere om vores ungdomsboliger, kan du ringe på 89317171 eller sende en mail til udlejning@bbbo.dk. 

 

Øvrige boliger i Generationernes Hus

I Generationernes Hus er der andre boligtyper end familieboliger og ungdomsboliger, disse boliger udlejes via Aarhus Kommune. Du kan læse mere om disse boliger her eller besøge Aarhus Kommunes hjemmeside.


Handicapboliger

I Generationernes Hus er der boliger til voksne med fysisk handicap og erhvervet hjerneskade. Du skal visiteres til et tilbud for at kunne få en handicapbolig. Der er i alt 24 boliger til voksne med senhjerneskade eller fysisk handicap. Visitation til en handicap bolig

 

Plejeboliger

Generationernes Hus har også plejeboliger. Plejeboligerne er især egnede for borgere, som har et stort pleje- og omsorgsbehov - både fysisk og psykisk. Der bliver to typer af boformer for ældreboliger. Både som boliger i naboskab men også boliger i bofællesskab. For plejeboligernes vedkommende bliver det mere traditionelt som et plejehjem, med boliger i et bofællesskab. Visitation til en plejebolig 

 

Ældreboliger

De ældreboliger som Generationernes Hus kan tilbyde har en god fysisk indretning, som gør dem egnede til borgere, der har brug for en handicapindrettet bolig. 

Der bliver to typer af boformer for ældreboliger. Både som boliger i naboskab men også boliger i bofællesskab. For plejeboligernes vedkommende bliver det mere traditionelt som et plejehjem, med boliger i et bofællesskab. Visitation til en ældrebolig