Beboerklagenævn

Hvis uenighed opstår

Bliver du som beboer uenig med boligforeningen eller din nabo, kan du klage til beboerklagenævnet i Aarhus. Når du indbringer en sag for beboerklagenævnet, skal det ske skriftligt.

Det er vigtigt, at du præciserer, hvad beboerklage-nævnet skal tage stilling til, og husk endelig at vedlægge det nødvendige materiale, fx lejekontrakt, korrespondance i sagen, ordensreglement m.v. Det koster et mindre gebyr at få en sag behandlet. 
Beløbet reguleres hvert år den 1. januar.

Beboerklagenævnet behandler sager, der omhandler:

  • Overtrædelser af ordensreglementet/vedligeholdelse
  • Istandsættelse ved fraflytning og tilbagebetaling af depositum
  • Boligens stand ved indflytning og i lejeperioden
  • Overholdelse af formelle regler for varsling af lejeforhøjelse
  • Retten til at foretage installationer og forbedringer i lejemålet – råderet
  • Vand- og varmeregnskaber
  • Betaling for fællesantenne og adgang til teletjeneste
  • Retten til fremleje, fortsættelse eller bytte af lejemål
  • Lovligheden af beslutninger truffet af de beboerdemokratiske organer
  • Anvisning af almene familieboliger

Hvis beboerklagenævnet vurderer, at en egentlig bevisførelse er nødvendig, eksempelvis vidneafhøringer, syn og skøn m.v., kan beboerklagenævnet afvise sagen og henvise den til boligretten.

De sager, som ligger uden for beboerklagenævnets kompetence, skal indbringes for boligretten.

Læs mere på beboerklagenævnets hjemmeside 

Læs mere om hvordan vi passer på dine oplysninger i forbindelse med husklagesager